Samhan

Samhan.

Samhan-perioden i koreansk historie (også De tidlige tre kongedømmer i Korea) omfatter statsforbundene Mahan, Jinhan og Byeonhan i de centrale og sydlige dele af den koreanske halvø, under det sidste århundrede f.Kr. og de tidlige århundreder e.Kr. Disse statsforbund blev til sidst opslugte af to af de tre kongeriger i Korea af det 4. århundrede e.Kr. Samhan-perioden bliver generelt betragtet som en del af de tre kongerigers tid.

Sam (三) er et kinesisk-koreansk ord, der betyder "tre", og Han er et koreansk ord, der kan betyde "stor (en), grand, store, meget, mange" (nogle har spekuleret over om ordet kunne være beslægtet med "khan", der anvendes i det indre Asien om ledere[1]). Han blev transskription med de kinesiske tegn 韓, 幹 eller 刊 men har intet at gøre med Han i han-kinesere eller de kinesiske riger og dynastier der også blev kaldt Han (漢). Ma betyder "syd", Byeon betyder "skinnende" og Jin betyder "øst".[2] Navnene på disse statsforbund afspejles ligeledes i det nuværende navn på Sydkorea, Daehan Minguk (bogstaveligt, "Det Store Han-Folks Nation").

Samhan menes at være dannet omkring tidspunktet for opløsningen af Gojoseon i det nordlige Korea i 108 f.Kr., omtrent, da staten Jin i det sydlige Korea også forsvandt fra skriftlige optegnelser. I det 4. århundrede blev Mahan fuldt absorberet i Baekje-riget, Jinhan i Silla-riget, og Byeonhan i Gaya-forbundet, som selv senere blev annekteret af Silla.

  1. ^ ifølge officielle historier af manchuisk oprindelse samlede af Qing-dynastiets hof under Qianlong-fyrsten. Crossley, Pamela Kyle. A Translucent Mirror: History and Identity in Qing Imperial Ideology. University of California Press, 1999. 302.
  2. ^ "在韓國使用的漢字語文化上的程" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 22. juli 2011. Hentet 19. november 2016.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search